Kinesiotape

Kinesiotape er en elastisk tape, der kan bruges til behandling af mange forskellige problematikker. Tapen er udviklet af den japanske kiropraktor og kinesiolog Dr. Kenzo. 

Hvilke problemer kan behandles med kinesiotape?

  • muskulære problemer:  den elastiske tape støtter den skadede muskel og hæmmer ikke musklens arbejde pga den elasticitet, der er i tapen. Dette kan således hjælpe under genoptræning af musklen. Kinesiotape kan afspænde overaktiv muskulatur ved at lette det tryk, der er i muskulaturen.
  • nedsat blod - og lymfecirkulation: Kinesiotapen kan skabe et rum under huden med henblik på at bedre cirkulation, hvilket lindrer smerte og hæmmer inflammation i led og muskler.
  • ledsmerter og fejlstillinger: Kinestiotape kan støtte et smertefuldt led og korrigere leddet ved fejlstilling.
  • neurologiske lidelser som spasticitet: Kinesiotape kan nedsætte spasticitet og kan styrke svækket muskulatur.

Tapen findes i forskellige farver men denne har ingen betydning for behandlingen.
Der kan i sjældne tilfælde opstå en allergisk reaktion i huden pga. tapens klister.
Tapen kan sidde i flere dage.