Kortbølge

Kortbølgebehandling også kaldt diatermi, er en lokal varmebehandling. Det består af elektromagnetisk energi, hvilket betyder, at fder er en elektrisk del og en magnetisk del. Ved terapeutisk anvendt kortbølge er frekvensen 27,12 Mhz. Behandlingen foretages ved at påsætte elektroder over det væv, som skal behandles.

Hvilken effekt har kortbølge?

  • Dæmper inflammation i vævet.
  • Spreder blod- og væskeansamlinger
  • Reducerer helingstiden i væv f.eks. ved knoglebrud, muskel- og ledbåndslæsioner.
  • Virker smertedæmpende f.eks. ved smerter i led (gigt), muskel- og ledbåndssmerter.
  • Øger elasticiteten i bindevæv.
  • Øger blodtilførslen i muskelvæv.

Ofte mærker man allerede efter den første behandling en positiv effekt. Det er naturligvis individuelt, hvor ofte og hvor mange gange, man bør behandles med kortbølge. Dog ved man, at ved kroniske lidelser anbefales det, at man får behandling 1-3 gange om ugen.

Bivirkninger

Man føler som oftest en mild behagelig varme under behandlingen, som er ganske ufarlig. Dog kan behandlingen for enkeltes vedkommende give alment ubehag i form af træthed, hovedpine, svimmelhed og kvalme. (Kortbølge er ikke og giver ikke radioaktiv eller ioniseret stråling)