Styrkehold for fædre på barsel – kom og vær med!
Er du far på barsel og kunne du tænke dig at få trænet og styrket din krop? Så har vi lige holdet til dig, hvor din baby er meget velkommen.
På vores hold har du mulighed for at træne, møde andre fædre og skabe et fællesskab, der giver både energi og gode samtaler. Holdet kombinerer almen styrketræning med tid til at dele erfaringer om livet som nybagt far. Kom og vær med til at få både krop og relationer til at vokse i en sjov og støttende atmosfære!
Du får adgang til vores moderne træningssal med maskiner, hvor du har mulighed for at træne hele kroppen effektivt. Vores fysioterapeut vil være til stede under hele træningen for at vejlede i øvelserne og tilpasse programmet individuelt efter dit niveau.
Der er også mulighed for at starte et forløb op, hvis man er en fædregruppe på maks. 6 personer.
Du kan altid kontakte klinikken for at tilmelde dig eller for at få mere information om Træning for Fædre. Vores typiske klientgruppe der benytter vores træningstilbud kommer fra Brøndby, Vallensbæk, Albertslund og Glostrup.