Knæhold – genoptræning af knæ
Træning efter sportsskade, arbejdsskade, før/efter operation eller ved uspecifikke knæsmerter.
Knæholdet er til dig med smerter i dit eller dine knæ. Det kan være du døjer med en overbelastningsskade eller ønsker genoptræning efter en akut opstået skade eller operation.
Træningen foregår altid fælles, og fysioterapeuten på holdet sørger for at tilrettelægge knætræningen ud fra de kliniske retningslinjer. Fokus på holdet vil primært være styrke, mobilitet og stabilitet af knæene. Øvelserne tilpasses altid den enkelte, og kan variere i intensitet, ud fra dit niveau.
Knætræningen foregår med moderat intensitet, og det kræver at du har fuld bevægelse i dit knæ, for at kunne gennemføre træningen. Der vil kunne forekomme hop, spring og landingstræning, hvis fysioterapeuten vurderer, at du er klar til dette.
Træningen vil bestå af frivægte, kropsvægt, TRX, elastikker og bolde.
Knætræningen kan bruges til dig, som ønsker at komme tilbage til hverdagen igen, men kan også bruges til dig, som ønsker at komme retur til løb, sport eller lign.
Du kan kontakte klinikken for at tilmelde dig eller for høre nærmere. Ring til os, hvis du søger genoptræning af knæ nær Glostrup, Brøndby, Albertslund eller Vallensbæk.

