FysioPilates til gravide og nybagte mødre
Træningen har særligt fokus på de områder, der belastes ved graviditeten, således at eventuelle gener forebygges.
FysioPilates er meget relevant som træning før og efter fødslen og babyer er yderst velkomne på holdet. Man kan starte på at træne FysioPilates lige efter fødslen. Her tages også individuelle hensyn, hvis der er behov for dette.
I FysioPilates træner vi de dybe indre mavemuskler, bækkenbundsmuskler og rygmuskler, som alle er områder, der har været belastet gennem en graviditet og fødsel. Træningen gør din krop bevidst om disse musklers vigtige funktion for kroppens stabilitet i forhold til styrketræning og dagligdagsfunktioner. Vejrtrækning integreres i øvelserne.
Ved træning med FysioPilates som gravid og nybagt mor kan du opnå følgende:
- Hurtigere tilbagevenden til den styrke, du havde før graviditeten
- Bedre kropsholdning og kropsbevidsthed
- Træning af kroppens muskelkorset (de indre dybe muskler)
- Bedre udholdenhed
- Øget smidighed og bevægelse
Øvelserne kan tilpasses til den enkelte deltager.
Holdene kører periodevis eller oprettes ved efterspørgsel. Du kan altid kontakte klinikken og høre nærmere. Det er let at komme til træning hos os, hvis du kommer fra lokalområdet f.eks. fra Brøndby, Vallensbæk, Albertslund og Glostrup.