Forbrugerundersøgelse

Tilfredshedsundersøgelse

Glostrup Fysioterapi & Træning gennemførte i oktober 2019 en anonym bruger- tilfredshedsundersøgelse blandt vores patienter. Klik her for at læse, hvad vi spurgte patienterne om.

 

Vi modtog 66 besvarelser og var meget glade for at læse, at tilbagemeldingerne på undersøgelsen var overvejende positive. De fleste patienter synes godt eller virkelig godt om klinikken og vil gerne anbefale os til andre. Der nævnes kompetente fysioterapeuter, god stemning og stor fleksibilitet for at give tider hurtigt ved behov.

 

Af mulige forbedringstiltag nævnes der:

  • Større behandlingslokaler, hvilket vi på nuværende tidspunkt desværre ikke kan gøre noget ved.
  • Nogle patienter nævner, at der er for få ventepladser og at venteområdet er for trængt.
    De fysiske rammer er desværre vanskelige at ændre, men vi opfordrer vores patienter til at komme til korrekt tid, så de ikke skal vente for længe. Når der kommer deltagere til holdtræning, bedes de komme til korrekt tid og tidligere hold bedes være ude i god tid, så man kan gå ind på holdet med det samme og ikke optage plads i venteområder.
  • Enkelte patienter nævner, at det kan være svært at komme i kontakt med receptionen, men heldigvis er vores patienter overvejende glade for modtagelsen på klinikken. Vi har desværre været ramt af sygdom i receptionen siden maj 2019, men har øget bemanding nu, og vi forventer derfor, at problemet mindskes.

 

Vi gennemfører en ny tilfredshedsundersøgelse i efteråret 2020, og har du indtil da bemærkninger – det være sig ris eller ros – til klinikken, vores personale, ventetider, behandlingen eller andet, er du altid mere end velkommen til at kontakte os på telefon 43 45 60 40 eller på mail til klinikken på info@glostrupfysioterapi.dk.

ONLINE BOOKING

BESTIL TID »

AKUT TID

KONTAKT OS »

LASERBEHANDLING

BESTIL TID »