Hovedsmerter, hjernerystelse og svimmelhed

Kranium med farver

Hovedsmerter/ -problematikker behandling af hovedsmerter

 

Hovedsmerter kan udtrykke sig på mange måder og der kan være mange årsager til dem.

 

Hovedsmerterne kan udtrykke sig som hovedpine, svimmelhed, påvirket syn, spændte nakkemuskler etc. Det kan skyldes et slag mod hovedet, migræne, dårligt syn, piskesmæld, sygdom i bevægeapparatet, forkert arbejdsstilling af nakke/ryg/arme, overbelastning af muskulaturen fra nakke/skulderåg mv.

 

De fleste problematikker kan afhjælpes med manuel behandling og med de rette øvelser. Behandlingen kan suppleres med bl.a. el-terapi og akupunktur.

 

Hos Glostrup Fysioterapi & Træning kan vi afhjælpe problemet med en grundig undersøgelse, specifik behandling af dine gener samt genoptræning.

 

Søger du behandling pga. hovedsmerter og bor nær Albertslund, Vallensbæk, Brøndby eller Glostrup, så kontakt klinikken i dag.

Hovedpine og svimmelhed

 

Der findes over 200 forskellige former for hovedpiner. De tre mest almindelige er migræne, spændingshovedpine og nakkehovedpine. Man kan godt have flere typer hovedpine samtidig, og der kan også være svimmelhed til stede. Man kan også lide af svimmelhed uden at være plaget af hovedpine.

 

Det er muligt at afhjælpe og behandle nogle former for hovedpine og svimmelhed med fysioterapi. Fysioterapeuten vil via sin undersøgelse kunne afklare om fysioterapi er den rette behandling. Efter undersøgelsen vil fysioterapeuten tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb, som ofte består af forskellige manuelle teknikker og øvelser.

 

For at opnå god respons og effekt er det vigtigt at være fysisk aktiv under behandlingsforløbet trods svimmelhed og/eller hovedpine. Fysioterapeuten vejleder dig i at finde det rette aktivitetsniveau.

 

Ved mistanke om problematik i ørets buegange kan en af vores fysioterapeuter med særlig uddannelse hjælpe dig.

 

Kontakt klinikken i dag, hvis du søger hjælp til hovedpine og ovenstående problematikker i Glostrup, Vallensbæk, Brøndby eller Albertslund.

Hjernerystelse – behandling

 

Hjernerystelse er en hyppig skade i kontaktidræt og fritidslivet. Langt de fleste kommer sig indenfor en måneds tid, men for 10-15 % kan det udvikle sig til post commotio – syndrom med langvarige smerter, kvalme og lys- og lydfølsomhed.

Symptomer på hjernerystelse kan opstå timer eller dage efter slaget, men mange vil opleve symptomer med det samme. De mest almindelige er:

 

  • Tab af bevidsthed
  • Balance- og koordinationsproblemer
  • Hukommelsestab
  • Forvirring
  • Smerter i hoved og/eller nakke
  • Hovedpine
  • Utilpashed, kvalme og opkast
  • Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer
  • Sløret syn
  • Lys- og lyd følsomhed
  • Udpræget træthed og udmattelse (hjernetræthed)
  • Forværring af symptomer ved fysisk og psykisk anstrengelse

 

I de første 2-3 uger er der ordineret hjernehvile, hvilket betyder begrænset fysisk og psykisk belastning. Det anbefales at skåne specielt øjnene og undgå brug af skærme, læsning osv. samt at forsøge at undgå stress. Herefter opstartes gradvis tilbagevenden til job, skole, sport osv.
Helt overordnet er anbefalingerne, at man først må vende tilbage til normal aktivitet, når man er helt symptomfri efter endt behandling af hjernerystelsen.

 

Når uheldet er ude…

 

I Glostrup Fysioterapi & Træning kan vi tilbyde en bred vifte af behandlingsmetoder til behandling af hjernerystelse:

 

  • Manuel fysioterapi
  • Øvelsesterapi med gennemgang af relevante øvelser for at genvinde bevægelighed, muskelstyrke og stabilitet
  • Funktionel neurologi (Z-Health)

 

Vi er et team af specialuddannede og erfarne fysioterapeuter, der med tæt samarbejde og skræddersyet behandling og træning kan hjælpe dig med at vende tilbage til hverdagen igen. Kontakt klinikken i dag og få et tilbud på hjernerystelse behandling i Glostrup, Albertslund, Brøndby og Vallensbæk, i dag.

ONLINE BOOKING

BESTIL TID »

AKUT TID

KONTAKT OS »

LASERBEHANDLING

BESTIL TID »