Shockwave fokuseret (chokbølge).
En avanceret behandlingsteknologi der er en effektiv smertebehandling fås hos Glostrup Fysioterapi & Træning.
Fokuseret shockwave-terapi (FSWT) adskiller sig markant fra andre behandlingsformer som laser, radial shockwave og ultralyd. Den største forskel ligger i den type energi, der anvendes – og hvordan denne energi leveres præcist og dybt til det skadede væv.
Hvad er fokuseret shockwave?
Fokuseret shockwave anvender højenergetiske akustiske impulser, som samles i et præcist brændpunkt dybt inde i kroppen. Energien kan styres og målrettes til specifikke dybder (typisk 0,5–6 cm) – direkte mod det væv, der har brug for heling.
Denne dybdegående og koncentrerede stimulans udløser en naturlig biologisk respons i kroppen, som bl.a. fremmer:
- Øget blodcirkulation
- Dannelse af nye blodkar (angiogenese)
- Nedbrydning af kalk og arvæv
- Aktivering af kroppens egen helingsproces
Resultatet er ofte markant smertelindring, forbedret funktion og hurtigere vævsreparation – også ved langvarige og behandlingsresistente skader.
Hvorfor vælge fokuseret shockwave?
Fokuseret shockwave kombinerer:
- Høj intensitet
- Præcis dybde
- Dokumenteret biologisk effekt
Det gør behandlingen særligt velegnet ved kroniske og dybereliggende skader i fx:
- Skulder (kalkskulder, senebetændelse, impingement)
- Albue (tennis-/golfalbue)
- Hånd og håndled
- Lænd og Hofte (gluteale seneskader, trochanterbursit)
- Knæ (springerknæ, løberknæ)
- Fod (hælespore, plantar fasciitis)
Evidens for behandling af slimsækproblemer (bursit)
Fokuseret shockwave har også vist god effekt ved visse typer bursitis (irriterede slimsække), bl.a.:
- Subacromial/-deltoid bursitis (skulder)
- Trochanterbursitis (hofte/yderside)
- Pes anserinus bursitis (inderside af knæ)
Mød vores fokuseret shockwave-specialist
Wael, certificeret specialist i fokuseret shockwave-terapi, har stor erfaring og viden på området. Han hjælper dig med at vurdere, om denne behandlingsform er det rette valg for din skade.
Book din tid i dag
Du behøver ikke gå rundt med dine smerter længere. Kontakt os og book tid hos Glostrup Fysioterapi & Træning og hos Wael – og kom i gang med at få kroppen i balance igen. Kontakt klinikken i dag på tlf. +45 43 45 60 40 eller book tid online.


