Der findes over 200 forskellige former for hovedpiner. De tre mest almindelige er migræne, spændingshovedpine og nakkehovedpine. Man kan godt have flere typer hovedpine samtidig, og der kan også være svimmelhed til stede. Man kan også lide af svimmelhed uden at være plaget af hovedpine.
Det er muligt at afhjælpe og behandle nogle former for hovedpine og svimmelhed med fysioterapi. Fysioterapeuten vil via sin undersøgelse kunne afklare om fysioterapi er den rette behandling. Efter undersøgelsen vil fysioterapeuten tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb, som ofte består af forskellige manuelle teknikker og øvelser.
For at opnå god respons og effekt er det vigtigt at være fysisk aktiv under behandlingsforløbet trods svimmelhed og/eller hovedpine. Fysioterapeuten vejleder dig i at finde det rette aktivitetsniveau.
Ved mistanke om problematik i ørets buegange kan en af vores fysioterapeuter med særlig uddannelse hjælpe dig.
Kontakt klinikken i dag, hvis du søger hjælp til hovedpine og ovenstående problematikker i Glostrup, Vallensbæk, Brøndby eller Albertslund.